Welsh Open 2015 – Motorpoint Arena, Cardiff (Februar 2015)

Welsh Open bliver i 2015 spillet for 24. gang. Den har traditionelt været placeret i Newport, men er i år rykket til Cardiff, hvor den også blev spillet i en kort årrække i starten af årtusindet. Forsvarende mester er Ronnie O’Sullivan, som i 2014 vandt finalen med 9-3 over Ding Junhui.

Hvor spilles turneringen?

Turneringen spilles i den meget centralt beliggende Motorpoint Arena, en lille halv kilometer fra togstationen og med et stort udvalg af shoppingmuligheder og hoteller omkring sig.

[googlemaps https://www.google.com/maps/embed?pb=!1m14!1m8!1m3!1d4969.611591013813!2d-3.1719308479088455!3d51.480078939031266!3m2!1i1024!2i768!4f13.1!3m3!1m2!1s0x486e1cb67bd2d277%3A0xcd76c621087d6a10!2sMotorpoint+Arena+Cardiff!5e0!3m2!1sda!2sdk!4v1416948975803&w=600&h=450]

Hvornår spilles turneringen?

Welsh Open 2015 spilles fra 16. februar til 22. februar 2015, og den har 128 deltagere. Den endelige spilleplan er endnu ikke frigivet.

Hvor køber jeg billetter og hvad koster de?

Billetterne kan købes fra den officielle forhandler her http://www.seetickets.com/search?q=welsh+open+snooker

Priserne starter helt nede fra 4,3 pund (ca. 45 kr) for billigste billet til en session i 1. runde til 20-25 pund for en session på finaledagen eller 40 pund for en heldagsbillet. Der er per 25. november billetter tilbage til alle sessioner undtagen selve finalen.

Billetter bestilt fra Danmark afhentes ved ankomsten til centeret hvor de ligger klar til jer.

Hvor kan jeg bo i nærheden af turneringen?

Radisson-hotellet Park Inn ligger lige over for spillestedet og er et fornuftigt turistklassehotel. Ca. 100 meter længere væk ligger det 4-stjernede Radisson Blu. Er prisen afgørende ligger der også et af den franskejede discount-kæde ibis’ hoteller ganske tæt på.

Hvordan kommer jeg til London?

Den nemmeste og mest priseffektive måde at komme til Cardiff på, er med fly fra København til Bristol, og så direkte bus videre derfra. EasyJet flyver ruten tre gange ugentligt hver vej, og kan fås for under 1000 kr. tur/retur ved bestilling i god tur. Busturen fra lufthavnen til Cardiff tager ca. 1 time og 40 minutter og koster fra 10 pund (ved forudbestilling) med Greyhound UK. Cardiff har faktisk sin egen lufthavn, men der er pt. ingen direkte flyvninger dertil fra danske lufthavne. Der kræves ikke visum eller lignende for indrejse i England, men du skal igennem paskontrol, da England ikke er en del af Schengen-aftalen.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.