VM i Snooker 2015 – Crucible Theatre, Sheffield (18. april – 4. maj 2015)

I 2015 spilles verdensmesterskabet i snooker for 38de gang i The Crucible Theatre i midt-engelske Sheffield. Turneringen har deltagelse af verdens 16 bedst rangerede spillere, plus 16 som har kvalificeret sig på anden vis. Selve finalen har potentialet til også at blive en af sæsonens længste, med sine bedst af 35 frames. Mesteren er Mark Selby, som i 2014 slog legenden Ronnie O’Sullivan med 18-14.

Denne artikel angår i allerede afholdt turnering. Klik her for VM i Snooker 2016.

Hvor spilles turneringen?

Turneringen spilles i Crucible-teateret i centrum af Sheffield, kun et par hundrede meter fra togstationen og tæt på alle seværdigheder. Teatret har siden 1977 fungeret som vært for Snooker VM, hvilket har været med til at give Sheffield titlen som verdens Snooker-hovedstad.

[google-map-v3 shortcodeid=”TO_BE_GENERATED” width=”350″ height=”350″ zoom=”14″ maptype=”roadmap” mapalign=”center” directionhint=”false” language=”default” poweredby=”false” maptypecontrol=”true” pancontrol=”true” zoomcontrol=”true” scalecontrol=”true” streetviewcontrol=”true” scrollwheelcontrol=”false” draggable=”true” tiltfourtyfive=”false” enablegeolocationmarker=”false” addmarkermashup=”false” addmarkermashupbubble=”false” addmarkerlist=”53.381012,-1.466594{}1-default.png{}Crucible Theatre – VM i Snooker 2014″ bubbleautopan=”true” distanceunits=”miles” showbike=”false” showtraffic=”false” showpanoramio=”false”]

 

Hvornår spilles turneringen?

Turneringen spilles fra 18. april til 4. maj 2015, og den har 32 deltagere. Der spilles på to borde samtidigt til og med kvartfinalerne den 30. april. I første runde (18-23. april) spilles normalt bedst af 19 frames, i anden runde (23-27. april) og kvartfinale (28-29. april) bedst af 25 frames, semifinaler (30. april – 2. maj) bedst af 33 frames og finalen (3-4. maj) bedst af 35 frames. Oplysningerne skal tages med et lille forbehold, da World Snooker har annonceret, at der muligvis justeres en smule på spilleformen i de kommende år.

Hvor køber jeg billetter og hvad koster de?

Billetterne kan købes online hos Sheffield Theatre box office fra tirsdag 6. maj 2014 kl. 11 (dansk tid).

Billetterne koster fra £16 for en standardbillet til en hverdags- og formiddagssession i 1. runde og op til £72 for en standardbillet til den 4. og formentlig sidste finalesession mandag aften den 4. maj.

Hvor kan jeg bo i nærheden af turneringen?

Der ligger en del hoteller i Sheffield, så selv om VM trækker mange gæster, er det stadig til at få værelser til forholdsvis billige penge. En mulighed er 3-stjernede Jury’s Inn Sheffield (ca. 2.000 kr for tre nætter i slutningen af april), som tidligere (og måske stadig) har haft et særligt samarbejde med World Snooker – en anden er 4-stjernede Novotel, som i hvert fald i deres hotel i York har huset bl.a. Stuart Bingham og Mark Selby under UK Championship. Et billigt men godt valg kan også være budget-kæden Premier Inn, som har en afdeling ca. 5 minutters gang fra The Crucible. Andre Sheffield hoteller kan findes her.

Hvordan kommer jeg til Sheffield?

Easyjet og  SAS har daglige flyvninger fra København til Manchester – flyvetiden er ca. 2 timer og prisen (med EasyJet) under 1000 kr retur, hvis man bestiller i rimelig tid. Fra Manchester Lufthavn kan man tage toget TransPennine Express en gang i timen direkte til Sheffield – det tager ca. en time og et kvarter, og koster omkring 200 kroner per vej. Togbilletter kan forudbestilles, betales og printes via www.tpexpress.co.uk.

SAS åbnede i foråret 2014 en rute direkte fra København til Leeds, meget tæt på Sheffield, men det er uklart om denne rute fortsætter til foråret 2015. Hvis den gør, vil dette formentlig være nemmere og hurtigere end at flyve til Manchester, men ikke nødvendigvis billigere.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.