Sæsonens største og afsluttende turnering er VM, som siden 1977 er blevet spillet i Crucible Theatre i Sheffield. I finalen, som går over to dage, spilles bedst af monumentale 35 frames. Den regerende mester er Ronnie O’Sullivan, som i 2013 vandt turneringen efter næsten et års turneringspause. Det er til VM i Crucible Theatre at Snooker-legender skabes!

Hvor spilles turneringen?

Turneringen spilles i Crucible-teateret i centrum af Sheffield, kun et par hundrede meter fra togstationen og tæt på alle seværdigheder. Teatret har siden 1977 fungeret som vært for Snooker VM, hvilket har været med til at give Sheffield titlen som verdens Snooker-hovedstad.

[google-map-v3 shortcodeid=”TO_BE_GENERATED” width=”350″ height=”350″ zoom=”14″ maptype=”roadmap” mapalign=”center” directionhint=”false” language=”default” poweredby=”false” maptypecontrol=”true” pancontrol=”true” zoomcontrol=”true” scalecontrol=”true” streetviewcontrol=”true” scrollwheelcontrol=”false” draggable=”true” tiltfourtyfive=”false” enablegeolocationmarker=”false” addmarkermashup=”false” addmarkermashupbubble=”false” addmarkerlist=”53.381012,-1.466594{}1-default.png{}Crucible Theatre – VM i Snooker 2014″ bubbleautopan=”true” distanceunits=”miles” showbike=”false” showtraffic=”false” showpanoramio=”false”]

 

Hvornår spilles turneringen?

Turneringen spilles fra 19. april til 4. maj 2014, og den har 32 deltagere. Der spilles på to borde samtidigt til og med kvartfinalen den 30. april. I første runde (19-24. april) spilles bedst af 19 frames, i anden runde (24-28. april) og kvartfinale (29-30. april) bedst af 25 frames, semifinaler (1-2. maj) bedst af 33 frames og finalen (3-4. maj) bedst af 35 frames

Hvor køber jeg billetter og hvad koster de?

Billetterne kan købes online hos Sheffield Theatres her: https://www.sheffieldboxoffice.com/sheffieldtheatreswsc/Online/default.asp

Der er per 12. januar stadig billetter tilbage til første og anden runde og nogle af kvartfinalerne. Priserne går fra £22 (ca. 200 kr) i første runde og opefter.

Hvor kan jeg bo i nærheden af turneringen?

Der ligger en del hoteller i Sheffield, så selv om VM trækker mange gæster, er det stadig til at få værelser til forholdsvis billige penge. En mulighed er 3-stjernede Jury’s Inn Sheffield (ca. 2.000 kr for tre nætter i slutningen af april), som tidligere (og måske stadig) har haft et særligt samarbejde med World Snooker – en anden er 4-stjernede Novotel, som normalt vil koste op mod 3.000 kr for 3 nætter inkl. morgenmad, men som i skrivende stund kan fås med 40% rabat ved forudbetaling (særligt vintertilbud). Andre Sheffield hoteller kan findes her.

Hvordan kommer jeg til Sheffield?

Easyjet har daglige flyvninger fra København til Manchester – flyvetiden er ca. 2 timer og prisen under 1000 kr. hvis man bestiller i rimelig tid. Fra Manchester Lufthavn kan man tage toget TransPennine Express en gang i timen direkte til Sheffield – det tager ca. en time og et kvarter, og koster omkring 200 kroner per vej. Togbilletter kan forudbestilles, betales og printes via www.tpexpress.co.uk.